I starten af 1990erne indsamlede Shalom Schwartz data fra hele verden om, i hvor høj grad man var enig i vigtigheden af 56 værdier. 1
Når man laver den slags undersøgelser, skal man være meget påpasselig med, om ordene faktisk betyder det samme i de enkelte kulturer. F.eks. er man ikke blandt ungarere enige om, hvad det vil sige at være venlig, og om det er godt eller dårligt at man er det. I store dele af Syd Amerika er machismo udtryk for evnen til at udtrykke sine følelser offentligt – i USA er det forstået som den arrogance og ærefølelse, der foranlediger bandekrige når nogen er blevet krænket.
Schwartz kom frem til, at 45 af værdierne havde samme mening for alle folk. For disse værdier udregnede han for de enkelte kulturer, i hvor høj grad befolkningen gennemsnitligt syntes, at denne værdi var vigtig 2, 3. Når han analyserede alle disse gennemsnit fik han syv kulturelle pejlemærker. De syv overordnede koncepter er beskrevet nedenfor. Normalt anvendes de engelske betegnelser; jeg har – sikkert helt overflødigt - oversat de væsentligste elementer.
- Harmony
- Beskyttelse naturen, fred i verden
- Embeddedness
- Fastholde status quo, undlade at ændre samfundsordenen,
- Hierarchy
- Autoritet, Ydmyghed, accept af ulig ressourcefordeling,
- Mastery
- Ambitioner, risikovillighed, konkurrence,
- Affective Autonomy
- Spænding, stimulering,
- Intellectual Autonomy
- Kreativitet, nysgerrighed,
- Eganitarianism
- Lighed, social retfærdighed, samfundssind,
Koncepterne relaterer sig til hinanden som vist på figuren.
Uanset, at man ikke kan sige, at to koncepter ligger i hver ende af en skala, er der tre klare modsætningsforhold:
- Mastery vs. Harmony
- Autonomy vs. Embeddedness
- Hierachy vs. Egalitarianism
Hvis man ligger højt på en parameter, viser undersøgelserne, at man vil ligge lavt på den parameter der er modsat i cirklen. I lande der værdsætter respekt for traditioner vil nysgerrighed og fornøjelse være mindre væsentligt.
I disse undersøgelser kom Danmark i forhold til USA ud med mindre accept af hierarkier, status quo og konkurrence, og højere prioritering af kreativ udfoldelse og beskyttelse af naturværdier. Danskerne havde værdier der lå i den side af cirklen, hvor Egalitarianism og Intellecual Autonomy dominerer, hvorimod amerikanske værdier lå mere mod Mastery og Hierachy. Og det kan være med til at forklare, hvorfor jeg har det lidt anstrengt med - og amerikanerne er så begejstrede for – konkurrence, og hvorfor danske elever kalder deres lærer Tine, og de amerikanske kalder hende Ms. Williams.
Både de mellemøstlige og de fjernøstlige lande lå i langt overvejende grad i området mellem Hierachy og Embeddedness – stik modsat de skandinaviske lande. Skulle man finde på at drage til Kina eller Indien, kan det derfor stærkt anbefales, at man studerer lokale normer for adfærd og skruer op for nysgerrigheden.
De sydamerikanske lande lå stort set omkring midten i alle værdier – men det er stadig anderledes end Danmark.
Uanset at man ikke altid kan blive enige i Bruxelles, er man generelt set meget mere enige end uenige om de centrale værdier i Europa. Dermed er ikke sagt, at det ikke er en god ide at forberede sig, hvis man skal på et længere ophold i et fremmed europæisk land; ikke overraskende mest hvis man skal til de østeuropæiske lande.
Der er ikke nogen grund til at føle skyld over at være stresset, uanset om man ”kun” er flyttet til Tyskland eller Sverige. Tværtimod. Vi går jo ikke rundt med Dannebrog klistret i panden, så tyskerne og svenskerne kan ikke se, at man dansker, og de giver måske ikke en helt den samme margin, som de ville have givet en fremmed, der var synligt anderledes.
Ser man i Schwartzs undersøgelse på forskelle i holdninger mellem ældre og yngre svarpersoner, var holdningsforskelle generationerne imellem i mange tilfælde større end forskellene enkelte lande imellem. De overordnede tendenser mellem verdensdelene beskrevet ovenfor galdt dog for begge aldersgrupper. Men afstanden generationer imellem er med til at understrege, at der kan være stor spredning i værdier og holdninger inden for den samme befolkningsgruppe. Så Schwartzs analyser giver nogen fingerpeg om hvad man synes er vigtigt, men man er selv nød til at lære sine naboer at kende. Hvem ved, de kunne være emigreret fra Ungarn eller Syd Amerika…
Lige som der kan være forskelle generationerne imellem flytter kulturerne sig også over tid. Da mange af disse værdier er godt indbagt i de samfundsmæssige strukturer, vil nogen områder være mere fleksible end andre. Eksempler på, hvordan lovgivningen kan påvirke udviklingen med accellererende eller decellererede effekt kan være rammerne i straffeloven (burer vi folk inde og smider nøglen væk, eller tror vi at de kan rehabiliteres?), den sociale lovgivning (omfanget af pensionsordninger påvirker, hvordan den yngre generation føler personligt ansvar for den ældre), eller uddannelse (for alle - eller kun for dem der kan betale for det?). Specielt hvor der sker store samfundsmæssige ændringer kan forskelle generationerne imellem blive meget vidtrækkende. Det er set i Østeuropa efter Warshava-pagtens sammenbrud, og det sker utvivlsomt i både Mellemøsten efter det Arabiske Forår og i Kina og Indien i forbindelse med den hastigt ændrende økonomiske virkelighed.
Nyere undersøgelser, hvor man har anvendt Schwartzs metoder, har vist, at der kan være organisatoriske effekter af forskelle i værdier 4. Teams, hvor medlemmerne ikke havde samme værdier, var mindre effektive end teams, hvor medlemmerne havde værdi overensstemmelse, og fungerede også dårligere samarbejdsmæssigt. I internationale teams kan dette forhold være endnu mere udtalt. Det betyder ikke at man kan gå rundt og sætte teams sammen ud fra om deltagerne har samme værdier, men det betyder, at der kan være grund til at diskutere, om man har samme dagsorden i teamet.
Specielt forskelle i opfattelsen af Hierarchy kan give problemer for danskere i udlandet. Som chefer tror vi, det er nok, at vores dør er åben; som medarbejdere tror vi, at en åben dør betyder, vi er velkomne til at gå ind. Sådan virker det ikke nødvendigvis andre steder. Hvis ingen bruger den åbne dør, skal man nok stikke en finger i den lokale jord før man går ind.
Forskelle i holdning til Autonomy vs. Embeddedness kan gøre danskere i tvivl om, hvem der egentlig kan træffe en beslutning. I en embedded kultur er talsmanden ikke nødvendigvis den der træffer beslutningerne. Tilsvarende er man påpasselig med at rose eller kritisere enkelt personer, for rosen eller kritikken tilfalder jo hele denne persons gruppe. Så ved at rose fremhæver man én på gruppens bekostning, og ved at kritisere laver man en situation, hvor nogen let kan tabe ansigt. At foranledige at nogen taber ansigt er næsten lige så slemt som at tabe ansigt selv, og fører ikke til respekt. Tværtimod.
Hvordan ved man, hvordan en lokal kultur afviger fra ens egen? For Mastery vs. Harmony kan man se, hvordan de lokale renovation og energibeskyttende regler afviger. For Hierachy vs. Egalitarianism kan mængden af uniformerede øvrighedspersoner (eller skattelovgivningen) give en indikation, og for Autonomy vs. Embeddedness kan man f.eks. se på familiemønstre.