Menneskehjernen har en hel masse dele udviklet gennem millioner af år. Den ældste del sidder inde i midten og er dermed vældig tæt forbundet med vores rygrad og hele vores krop. Vore instinkter bor der. Den nyeste del er den foldede cortex, hvor neocortex - der sidder lige bag øjenbrynene og dermed længst væk fra rygmarven - indeholder vores ”direktør”: Fornuft, planlægning, omtanke, moralbegreber, årsag og virknings sammenhæng…
Fordi vore nerver er bundet sammen som de er, har vi det med at reagere instinktivt på noget, der kunne være farligt. Og i vores ikke særligt fjerne fortid var folk med anden hudfarve eller på anden vis afvigende fra vores normale gen-pool ensbetydende med farlig.
Det ved vi heldigvis godt ikke gælder længere. Men når vi møder nogen, der opfører sig anderledes end vi forventer, kommer der en lille reaktion fra det gamle system: Hov, kan man stole på hende her? Så bliver man vred på sig selv, for betyder det nu, at man er et fordomsfuldt, dumt svin? (Og man kan blive lidt irriteret på den, der stiller en i den grimme situation at skulle have sådanne overvejelser.)
Første skridt i at komme videre er, at man ved, at ens første reaktion kan være noget antikveret, så man kan lade den passere - og så skrue op for nysgerrigheden. Vi møder nye mennesker; mon ikke de kan lære os noget nyt?
Man kan også blive irriteret, hvis man møder nogen, der gør noget man forventer – hvis det man forventer er negativt. Hvis man føler sig som en minoritet, er man ofte ekstra opmærksom på, om man bliver behandlet anderledes. Det er let at blive nærtagende. Men den ”anderledes” behandling kan lige så godt være normen det nye sted.
Ex.: Siger man undskyld, hvis man bumper skuldre på Strøget? I Hong Kong? I Palo Alto, CA?
Grunden til at de ikke siger undskyld i Hong Kong er, at der er 10 fantazillioner mennesker på et areal på størrelse med et lommetørklæde, og de kunne ikke gøre andet end at sige undskyld, hvis de skulle fra A til B. De ville ignorere dig, selv om du var kineser.
I Palo Alto derimod, hvor man ligner enhver anden amerikaner, kan man blive set på med onde øjne, hvis man ikke siger undskyld - uden at have rørt nogen som helst. Men man har måske uvidende invaderet, hvad amerikanere opfatter som deres halve meters privatsfære imellem hylderne i et supermarked. De så ikke ondt på dig, fordi du var dansk, men fordi du i deres øjne var ret uhøflig ved ikke at sige undskyld over, hvad du opfatter som ingenting.
Med det i baghovedet er der mange ting man kan undre sig over i et fremmed land, men der er ikke ret mange ting det er værd at hidse sig op over. Du kan ikke ændre på, hvad andre mennesker gør; du kan kun bestemme, hvordan du selv vil reagere. Jeg har valgt at følge et råd fra Indra Noori, forkvinde for PepsiCo koncernen: ”Always assume good intent.”, tro at det er vel ment. Det er måske en naiv filosofi, men folk har det nu engang med at leve op - eller ned - til vore forventninger.
Andre artikler på denne website giver nogle fingerpeg om, hvilke værdier forskellige folkeslag har. Det er meget let at gå derfra til at antage, at så er alle koreanere sådan og alle amerikanere sådan. Men ikke engang alle danskere fra lille bitte Danmark er jo ens, så hvorfor skulle andre folkeslag være mere homogene?
Jeg kan ikke pointere stærkt nok, at man skylder sine medmennesker at møde dem, som den unikke person de er. Uanset at et folk som helhed har en eller anden kulturprofil, kan passageren ved siden af dig i flyet være helt anderledes. Det finder du kun ud af, ved at interessere dig for den specifikke person. Han kunne være udvekslingsstudent fra Århus, borgmester i Californien, din nye nabo, eller gift med din hovedaktionær. Og skulle han vise sig at være en normal repræsentant fra sit land som opfører sig, tænker og prioriterer på samme måde, som hans landsmænd gennemsnitligt gør, så er der jo ikke i noget galt med det – selv om det ikke er sådan, som du gør. Det bliver ikke nødvendigvis forkert af at være anderledes.