Mål og Vægt, Telefonnumre mm

Location: 
USA
Topic: 
Måleenheder

En af de detaljer man meget hurtigt må se at få lært er, at USA ikke er overgået til metersystemet - eller nogen af de andre systemer vi tager for givet.

Afstande og hastigheder er målt i miles, yards, feet og inches.
12 inches til en foot,
tre feet til en yard, og
5.280 feet på en mile, og det er så 1.609 meter.

Det er da nemt og logisk, ikke?
Til hurtig omregning er 4 inches ca. 10 cm., 1 foot ca. 30 cm. I almindeligt skriftsprog er en inch=1” og en foot=1’.

Læg mærke til at dimensioner også påvirker værktøj. Skruer er x/8", topnøglesæt og hex-nøgler passer heller ikke.

Rumfang måles i oz. – ounces – cups, pints, quarts og gallons. 128 ounces/16 cups/8 pints/4 quarts per gallon, som svarer til 3,78 liter.

Vægt måles i pounds og også ounces, 16 oz. per pound som er 454g.

Temperaturer måles ikke i Celcius men i Fahrenheit, hvor frysepunktet er 32F og kogepunktet er 212F.
C = 5/9 x (F-32),
F = 9/5C + 32.
Det er da også nemt, ikke?

Tid. Heldigvis er der stadig 60 sekunder på et minut og 60 minutter på en time, men døgnet har 2 gange 12 timer, a.m. og p.m.
A.m. står for ante meridiem, latin for ”før middag”, og p.m. er post meridiem, efter middag. Midnat er ikke 0:00 men 12:00 a.m.; middag er egentligt 12:00 m, hvorefter tiden et sekund senere skifter til 12:00:01 p.m.
24-timers systemet anvendes kun i militæret, hvor man ikke har råd til fejltagelser; vi andre har næsten alle prøvet at stille vækkeuret til det forkerte tidspunkt.

Datoerne skrives mm/dd/åå - juleaften 2010 er således 12/24/10, hvilke virkelig kan give problemer, specielt for dage tidligt i måneden. Med den 24. er man nok ikke i tvivl om, at det ikke kan være en måned, men er 07/04 nu uafhængighedsdagen eller 7. april?

Man lærer at bruge månedernes bogstavforkortelse meget hurtigt, ikke mindst hvis man har projekter med personer fra begge sider af Atlanterhavet.

Som om det ikke skulle være nok, begynder ugen om søndagen. Så kalenderen på væggen har ikke weekenden for enden. Lidt inkonsekvent, kan man sige, da weekend jo direkte betyder uge ende.

En af konsekvenserne er, at man ikke kan være sikker på, hvordan ugerne omkring nytår falder, for om uge 1 starter i det gamle eller nye år afhænger helt af, om nytårsaften er mandag-onsdag i Europa eller Sunday-Tuesday i USA. Ugenummeret behøver altså heller ikke at være det samme på begge sider af Atlanten, og det anvendes desuden sjældent i USA.
Når vi prøver at planlægge ferie i Danmark, har jeg ingen som helst glæde af at vide, at familien er i udlandet i uge 28, for jeg ved ikke rigtigt, hvornår det er.

Man skifter heller ikke til og fra sommertid på det samme dato, så der er et par uger forår og efterår, hvor der ikke er 9 timers tidsforskel mellem San Francisco og København.

Endelig er man heller ikke helt enig om, hvornår årstiderne skifter – det kan nu også være svært i disse dage – men officielt falder første dag af årstiderne i USA på solhverv og jævndøgn – de følger altså ikke kvartalsmånedsskifterne, som vi normalt regner med.

Man skal også vænne sig til at amerikanerne bruger punktum og komma omvendt i matematik. Decimaltegnet er et punktum, tusinder adskilles af et komma, så et pund er 0.454 kg, og en mile er 1,609 meters.

Og når man skriver dette i en eller anden form på et stykke papir er dette papir i letter format, en lidt kortere og bredere side end A4, som skal hulles med 3 huller for at blive arkiveret i en mappe. Med mindre man får noget i den stadig udbredte legal format, som er ca. 1.333 gange letter format i længden og derfor totalt umuligt at arkivere.

Det er alt sammen enormt besværligt, og det tager lang tid at lære rigtigt. Man finder ret hurtigt ud af, at 72F (22C) er en behagelig temperatur, og om vejrudsigten derfor er til lunt, varmt eller meget varmt; at en 200C varm ovn bare skal sættes til 400F; men når lægen spørger hvad man har i feber! Hvor høj man er!! Hvad man vejer!!!

Selv ens sengetøj er et problem. Det med at være spærret inde i en kuvert med et top lagen er jo kendt mange steder. Men her er sengene også dimensioneret anderledes, og for en middelhøj dansker er en standard Twin, en almindelig enkeltseng som er knap 10 cm kortere end hjemme, lidt vel kort. Man kender godt den europæiske standard, 90cm x 200 cm er faktisk standard i de extra lange college dorms, men det er næsten umuligt at få sengetøj til. En Twin er lidt kortere og bredere; en Full er godt bred som enkeltseng og for de meget forelskede som dobbeltseng. Queen størrelsen svarer til en almindelig dobbeltseng, den er nu vokset længere og danske lagner kan bruges. King (eller endnu større California King) er almindelige i hotel suiter og her er rigtig god plads. Men hvis man anskaffer sådan en seng kan det blive et problem senere at få den til at være i et dansk soveværelse. Endelig er dimensioner på dyner og hovedpuder også anderledes, så enten må man anskaffe det hele lokalt, eller også bliver dynebetræk et fast punkt på den danske ønskeseddel.

Selv om alle nok ved at USA bruger dollars og cents, er det ikke rigtigt gået op for amerikanerne. De bruger nemlig pennies, nickels, dimes og quarters. Disse betegnelser bruges for 1, 5, 10 og 25 cent stykkerne. Og dem bruger man fortsat, selv om meget handel selvfølgelig sker med kreditkort.
Det er en god ide at have quarters i sin bil til parkering. Helst mange af dem, for selv om det ikke er så dyrt som at parkere i København City, er quarters den største mønt, man normalt kan putte i et parkometer. Man får nogen gange en dollar i mønt-form, men langt de fleste en-dollars er sedler. Det ville svare til at den største gængse mønt i Danmark ville være en enkrone. (Det kan også være handy at have en stak dollar sedler siddende fast i solskærmen i bilen, til hvis man skal over en af broerne ved San Francisco, hvor der betales i retning mod halvøen. Mange har dog de elektroniske transponders så de kan køre igennem i Fasttrack banerne – det system vi kalder BroBizz i Danmark.)

De amerikanske telefonnumre har formatet 1 (ooo) nnn-nnnn.
1 er USA's landekode. Det er også Canadas landekode, for da telefonsystemet blev startet troede man ikke, at der nogen sinde ville være så mange abonnenter, at det kunne blive et problem.
Områdenummeret er på 3 cifre (ooo), og det egentlige nummer er de sidste syv cifre. Hvor man i Danmark anvender alle otte cifre, når man ringer inden for landets grænser, kan man her nøjes med de syv sidste cifre, når man ringer lokalt. Ringer man til et andet område skal man normalt taste 1, landekoden, før man taster områdenummeret, men det står ingen steder. Mange mobiltelefoner har fundet ud af at gøre dette automatisk, ligesom de med + tegnet automatisk sørger for internationalt opkald, hvor det er nødvendigt. Mindre avancerede telefoner vil fortælle en, at nummeret man ringer til, ikke eksisterer, hvis man glemmer at taste 1.
Skal man ringe ud af landet fra en fastlinje telefon, tastes 011 før landekoden (Danmark er 45).

Mange virksomheder har valgt deres telefonnummer ud fra, at de bogstaver der korresponderer til cifrene danner et ord eller en vending, det er let at huske. For eksempel kan 1 (800) FLOWERS hjælpe en med et floragram. Min mand overvejer at få 1 (800) 114-4212 - lettere at huske som CALL DAD. Opkald til numre i 800 serien betales af indehaveren af 800-nummeret. Og med mindre man ønsker at blive bestjålet via telefonregningen, skal man ikke ukritisk ringe til numre i 900 serien.

Et enkelt 900 nummer er dog helt gratis: 911 – alarmcentralen. 112 gælder ikke herovre. Oplysningen er 411. 511 giver en opdatering af trafikforholdene.

Radio og TV

Oplysning om hvilke motorveje der er delvist lukkede af en ulykke kan man nu også få ved at lytte til de lokale National Public Radio radiostationer (npr.org). I Bay Area er KQED (kqed.org) det nærmeste man har til DRs P1 – og noget af den eneste radiojournalistik, hvor der er nogenlunde lige så mange klager fra både højre og venstrefløj over, at programmerne har en politisk drejning. Jeg antager uskyldigt, at det betyder de ikke er alt for tendentiøse i en retning.

Ellers skal man også vænne sig til, at alle udsendelser jævnligt bliver afbrudt af reklamer i et sådant omfang, at mange familier har et Tivo system, en digital opdatering af videoteknologien, hvor udsendelserne optages, renses for reklamer og afspilles når man har tid og lyst.

Kvaliteten af fjernsynsudsendelserne har fået mange til at abonnere på Netflix, som helt udraderede Blockbusters filmudlejningsmodel. I dag streamer man hovedsagligt sine lejede film via Netflix, iTunes, Amazon eller ens kabel TV selskab. Denne teknologi er også i gang med at ændre alt i den trykte kommunikation, hvor mange magasiner og aviser har deres fulde trykte avis tilgængelig for abonnenterne via internettet, ligesom downloadede bøger er ved at overhale trykte eksemplarer.

På nationalt plan har man dog den samme diskussion, som man har haft i Danmark om jernbane netværket. Når netværkene er privatiserede, hvordan sikrer man sig så, at der ikke kommer geografiske områder, som slet ikke bliver betjent? Busser har overtaget rollen i mange lokalbaner, i USA er der store områder uden ordentlig internetforbindelse. Interessant dilemma.