Religion

Location: 
USA
Topic: 
Religion

Bedømt på antallet af kirker og mængden af mennesker der anvender dem, må amerikanerne siges at være det mest religiøse folkefærd i den vestlige verden uden for Vatican-staten. I Europa bliver dette ofte opfattet som et ekstremt konservativt fænomen, båret frem af evangelister (folk der mener, at evangelierne er den historiske sandhed). Men ateisterne er også verbale. En far anlagde sag mod skolen, fordi han ikke ville have, at hans datter skulle recitere ordene ”under Gud” i The Pledge of Alligiance. Sagen gik helt til Højesteret. Alle amerikanere har herefter ret til ikke at recitere disse to ord. Ikke amerikanere behøver ikke at sige noget, men forventes at opføre sig respektfuldt og stå, når The Pledge reciteres.

Apple har apps, som kan hjælpe folk af alle overbevisninger med at finde gode come backs i en religiøs diskussion, og en af de mest downloadede bøger er King James’ Bible. Den offentlige debat indeholder jævnligt ophedede udvekslinger af religiøs karakter. Uanset al denne interesse er amerikanerne gennemgående ikke særligt vidende om selv centrale dogmer i deres egen tro.

Vi har ikke haft så megen kontakt med denne del af det amerikanske samfund, men da vor familie omfattede en ung konfirmand, fik jeg på et tidspunkt en chance for at tale med hans præst. Pastor Segarhammer var af svensk afstamning, og kendte efter at have boet nogle år i Sverige en del til det svenske samfund, hvor kirken er præget af samme lave engagementsgrad som den danske folkekirke. Han forklarede, at her i USA har kirken tre funktioner, en social indadtil i menigheden, en social udadtil i samfundet, og en egentlig religiøs. Jeg har broderet videre på diskussionen nedenfor.

For det første er kirken et socialt samlingssted. Når man flytter til et nyt sted, langt fra trygge og vante omgivelser, kan det være afstressende at have et sted, hvor man kan forvente, at de øvrige personer har samme værdier som en selv. Denne gruppe kan danne grundlag for en omgangskreds, hvor det er rimeligt forudsigeligt, hvad man synes er acceptabel adfærd. Og amerikanerne flytter meget. De møder måske deres senere ægtefælle, medens de er på college ”to stater ovre”, og inden man ser sig om, er man flyttet til den anden side af et kontinent. Langt fra familien har man brug for, at nogen interesserer sig bare en lille smule for ens ve og vel.

For det andet er kirken en del af det sociale sikkerhedsnet, ikke bare for menighedsmedlemmerne. En stor del af de opgaver, der i Danmark udføres af stat og kommuner, er herovre baseret på frivillig arbejdskraft. Kirkerne har bespisning af fattige og hjemløse. Især om vinteren, når der selv i Californien er vådt og koldt, er der slet ikke offentlige væresteder nok til at huse hjemløse, og hvor man kan bo i en papkasse under en motorvej, når vejret er rimeligt, kan man ikke, når der står en halv meter vand. Så i mange byer går det på omgang mellem kirkerne, hvem der huser de hjemløse i nat.

Derudover driver mange kirker børnehaver og vuggestuer, dels så menigheden har et sted til deres børn, men også for at der kan være et alternativ til at betale 2.000 dollars om måneden for at få passet sit barn, hvilket ville gøre det umuligt for en masse mødre at komme tilbage i arbejde. Og der er ofte religiøst orienterede privatskoler knyttet til en kirke.

Ud over de løbende aktiviteter har mange kirker enkeltstående projekter som at hjælpe med at renovere de lokale kommuneskoler, eller de sender ungdomsgrupper til Latinamerika i sommerferien, hvor de hjælper med at bygge huse. Som sagt, man kan sagtens finde opgaver til frivillige. Og som mange, der gennem sportsklubber eller lignende har været involveret i frivilligt arbejde, kan attestere, er der ikke noget så godt for sammenholdet som at udføre et stykke praktisk arbejde sammen.

Endelig er der den egentlige religiøse uddannelses og trospleje opgave. Med adskillelse af kirke og stat må de offentlige skoler ikke undervise i religion, ud over hvor de anvender religiøse tekster som litterære værker eller som forklaring i historieundervisningen. Uanset at vi som danskere regner os selv for ret irreligiøse, har vi næsten alle fået en solid dosis kristendomskundskab ind med den almindelige skoleuddannelse. Så hvor vi med undren hører om hyppigheden af søndagsskole, undrer amerikanerne sig over, at folkeskolen får lov at missionere - for slet ikke at tale om, at staten opkræver kirkeskat.

Når man ser på, hvor mange, eller rettere få, af de ovenstående opgaver den danske folkekirke profilerer sig ved – er der i virkeligheden ret meget andet end trospleje og ritualer ved fødsel, konfirmation, bryllup og død? – kan man godt forstå, at amerikanernes forhold til kirken er meget anderledes.

Mange steder specielt i mindre byer handler kirkegang desuden ikke kun om at gå i kirke, det handler lige så meget om at blive set gående i kirke. Til gengæld handler kirke ikke om vedligeholdelse af bygninger og kulturarv. Mange kirker har til huse i bygninger, vi aldrig ville associere med religiøs udfoldelse.

Amerikanerne undrer sig til gengæld virkelig over os. De kan slet ikke forstå, at de skandinaviske lande ikke er faldet fuldstændig fra hinanden i amoralsk fordærv, når vi nu slet ikke går i kirke. Alle de forfærdelige ting, som præsterne prædiker vil komme til at ske, hvis ikke folk passer deres kirkegang, ser jo ikke ud til at ske i vort samfund. OK, der er lige det med pornoen, men vi slår jo hverken hinanden ihjel, eller lyver, stjæler, bestikker eller snyder i skat i højere omfang end de mere moralske, eller i hvert fald kirke-gående, amerikanere. Tværtimod er danskerne et af de mindst ubestikkende og ubestikkelige folkefærd på hele koden. Og oven i alt dette er vi sandelig også de mest tilfredse. Hvordan kan det hænge sammen?

Phil Zuckerman, en professor i sociologi, undrede sig så meget, at han tog til Danmark med sin familie i et par år og han og hans elever interviewede en masse mennesker. Det kom der en meget interessant bog ud af. ”Society Without God”, Samfund uden Gud, beskriver danskernes noget lunkne forhold til religion og kirkegang. Vi er ”kulturelle kristne”, skriver han. Vi sætter stor pris på religiøse højtider, men vi lægger ikke noget særligt religiøst i dem. Vi døber vore børn, gifter os i kirken og bliver begravet fra den, og så kommer vi der måske til jul.

Det sidste kan jeg jo godt genkende. Jeg har flere gange besøgt Pastor Segarhammer, når han holdt åbent hus den 24. december, og jeg har fået lært de engelske julesalmer på den konto. Nogle af hans amerikanske menighedsmedlemmer syntes, at hvis man ikke kom jævnligt, kunne man lige så godt blive væk, men Segarhammer ville hellere se sine vilde får én gang om året end slet ikke - selv om han nu også pointerede, og jeg citerer: ”at den klub han fungerede for, også havde åbent resten af året. Primært om søndagen.” Han havde en speciel svaghed for sine skandinaviske gæster. Hans holdning var, at de skandinaviske lande er så kristne som nogen. Der er ikke megen ulighed, i hvert fald ikke i forhold til i USA, alle hjælper med at støtte de syge, svage eller gamle, alle med evnerne kan få en uddannelse. Og vi gør det endda, uden at nogen behøver at true os med Helvedes flammer.

Det har jo givet mig gode kort på hånden, hvis jeg bliver udsat for nogle af de stærkt religiøse republikanere, der harcelerer over det kommunistiske Skandinavien. (Højreorienterede amerikanerne skelner normalt ikke mellem kommunisme, socialisme eller den socialdemokratiske model. Det gør det meget lettere, hvis valget er mellem kapitalisme og Stalin.) Så når nogen bliver lidt for grove, siger jeg bare, at vi prøver at leve efter de almindelige kristne principper, at man skal dele med de fattige; vi har bare systematiseret det lidt mere.

Det plejer at være nok til at kalde på lidt eftertanke, men måske bliver jeg revet i næsen med, at vi slet ikke er religiøse, for vi går jo ikke i kirke. ”Jesus siger, at man ikke skal slå på tromme og bryste sig af sin godgørenhed, men bare bede Fader Vor, og den lærer vi alle sammen i skolen” plejer så at gøre det. (Lidt har jo hængt ved, og det hjælper på troværdigheden, at man kan ”mere end sit end Fader Vor”.) Jeg var så begejstret for Zuckermanns bog, at jeg sendte ham nordmanden Fridjof Nansens citat: ”Jeg vil hellere sidde på fjeldet og tænke på Gud, end sidde i kirken og tænke på fjeldet.” Han er en undrende men meget begejstret fortaler for vort lille land.

Et kapitel om amerikanere og religion er nødt til at omtale bredden af trosretninger. Der er store minoriteter af jøder, hinduer, buddhister, muslimer, sikhs, taoister, konfucianere. Der er ateister, agnostikere og dem, der kalder sig selv devangelister. Og selv om flertallet er kristne (mange af dem ”kulturelle kristne”), er kristne jo meget andet end katolikker og lutheranere. Der er f.eks. den anglikanske kirke, som herover kaldes Episcopalians, der er Presbyterians, der er Calvinister, der er Pinsebevægelsen, Jehovas vidner, der er Ortodokse kristne fra Østeuropa, der er de berømte Amish, der er Mennonitter og Mormoner, og derudover et utal af selvstændige kirker af Jerry Falwell typen. Vi har være heldige, at der er lutheranske kirker i området, hvis vi skulle føle behov for en præst, men i store dele af USA skal man ikke regne med at finde denne version af kristendommen. Undtagelsen er selvfølgelig i Minnesota, hvor halvdelen af befolkningen er af skandinavisk afstamning, og den andel halvdel tysk (eller er de danskere fra Slesvig-Holsten?).

For danske kirker i udlandet er man nødt til at Google; der er ikke en overordnet website, men ”Den Danske Sømandskirke” i søgeord giver links til de lokale kirker.

Det særlige ved mange af de fremtrædende trosretninger er, at de er store modstandere af videnskab. Når der undervises i universets skabelse og evolution i skolen, pointerer lærerne, at det ikke er alle der tror på det her, men det er altså de mest fremherskende teorier om, hvorfra verden og mennesket stammer. Uanset at selv Paven i Rom har anerkendt, at Darwin nok havde fat i noget rigtigt, er det først i dette århundrede at over halvdelen af USA's befolkning tilslutter sig evolutionslære. Og mange katolikker gør det ikke engang endnu. Det vil altså også sige, at knap halvdelen stadig tror på skabelsesberetningen og Adam og Eva eller noget i den stil. Dinosaurer forklares med, at det er en test af ens tro. Herren kan jo skabe alt, derfor også forstenede knogler og hvilken som helst kulstof-14 sammensætning. Og vi taler ikke kun om folk på landet. Højt uddannede mennesker i Silicon Valley tror fuld og fast på, at Universet blev grundlagt i 3761 før vor tidsregning.

En del af den religiøse diskussion foregår gennem bildekorationer. Mange biler har en lille, stiliseret fisk på bagsmækken, enten med ordet Jesus inden i eller det samme ord i græske bogstaver. Nogle bilister fra den videnskabelige fløj har taget handsken op ved at køre rundt med en lille fisk med ben på og ordet Darwin inden i, og endelig er der de sarkastiske, som fremviser en lille fisk omkring ordet Food (mad).

Man skal passe meget på, med at tale religion med amerikanere, men hvis bare man holder sig fra det, er de samme mennesker som oftest både søde og gæstfri. Til gengæld kan det være en god ide at advare sine børn, for når de i 6. klasse har evolution som pensum, kan diskussionerne godt blive lidt ophedede mellem fløjene. Her på vejen blev vores nabo tilkaldt som opmand af en af vore unge venner, for hun var jo ”et ordentligt menneske som gik i kirke om søndagen” (hans formulering), så hvad syntes hun om min søns evolutionære udtalelser? Vi fik senere et referat af opmanden, så vi kunne være forberedte, hvis der var en mindre kurre på tråden blandt gadens ungdom over disse eksistentielle spørgsmål. Heldigvis synes tolerance over for anderledes troende at indgå blandt begge familiers værdier, og drengene kom hurtigt videre med noget mere væsentligt, en X-Box tilsluttet fjernsynet, hvor buddet om ikke at slå ihjel ikke synes at blive taget alt for alvorligt.

I denne sammenhæng er jeg nød til at understrege, at vi bor i det generelt liberale Nord-Californien, hvor man kan låne Harry Potter på skolebiblioteket. Den slags trolderi finder man ikke i hele landets skoler...