Hvad er Kultur?

Normalt når vi taler om kultur, er vores associationer rettet mod film og teater, musik, litteratur og billedkunst. Man taler om præhistoriske kulturer defineret ved formen på deres pilespidser eller dekorationerne på deres lerkrukker. Alt sammen noget man kan se på eller røre ved. Alle disse produkter – jeg vil tillade mig i den sammenhæng også at beskrive kunst som produkter – er også vigtige for vores tryghedsfornemmelse. Det tager længere tid at føle sig til rette, hvis man altid er omgivet af grimme ting. Fornemmelsen af hvad der er pænt eller grimt er nemlig også delvist et produkt at vores opvækst.

Kultur, i den forståelse denne website primært diskuterer, er mere rettet mod det der er placeret mellem ørerne: Hvilke værdier er vigtige i de forskellige kulturer? Hvordan manifesterer forskellene sig i de måder vi agerer på, hvilke prioriteter vi har, og hvordan vi kommunikerer? Definitioner af den slags kultur er bl.a. ”en kollektiv mental programmering, som adskiller en gruppe fra en anden” og ”en samling af langsomt skiftende normer, støttet af gruppens strukturer og regelsæt” 1.

I gamle dage var holdningen både til og hos immigranter ”Skik følge eller land fly” (eller den engelske version ”When in Rome, do like the Romans.”) Det er selvfølgelig det letteste, for den befolkning man lander iblandt 2. Men nu om dage er mange kun på kort visit, og for dem der tager et år på universitetet eller har to års udstationering, er assimilering ikke en reel mulighed. Så alle er nødt til at være mere fleksible, både værter og gæster.

Der er blevet forsket i kulturforskelle siden midt i det 20. århundrede. En meget stor del undersøgelserne har kun indeholdt data fra få lande og har kun været relateret til et begrænset interesseområde. Eks: Hvis man løbende har en del gæstearbejdere fra nabolandet, kan det være hensigtsmæssigt at vide, om der er andre forventninger til ”arbejdets udførelse og fordeling”, man skal tage i betragtning for at kunne kommunikere effektivt med denne gruppe. Hvis man vil eksportere til et fremmed land, skal man undgå den slags fadæser, som støvsugerproducenten blev berømt for med ”Nothing sucks like Electrolux” kampagnen.

Enkelte store undersøgelser har imidlertid bidraget meget til vor forståelse af, hvilke mentale udfordringer man møder, når man flytter til fremmede himmelstrøg:

Den hollandske sociolog Geert Hofstede analyserede i 1970erne over 100.000 IBM medarbejderes svar i firmaets tilbagevendende trivselsundersøgelser. Resultatet og hans videre arbejde er beskrevet i afsnittet Hofstedes Kulturelle Dimensioner.

Shalom Schwartz, en israelsk sociolog, indsamlede i ’90erne information om værdier blandt studerende og lærere i stort set alle lande i verden og kom frem til to modeller, en for individers personlige værdier og en kulturel model baseret på landsgennemsnittene af disse data. Denne sidste model er yderligere beskrevet i Schwartzs Kulturmodel. En del af Schwartzs spørgsmål indhentes hvert andet år fra alle europæiske lande igennem European Social Survey, som også indeholder alle mulige andre spørgsmål. Data er offentligt tilgængelige. Den danske del af undersøgelsen organiseres af Socialforsknings Instituttet.

Organisationen World Values Survey indhenter med længere mellemrum data om alverdens emner gennem deres net af tilknyttede forskere, herunder forskere ved Roskilde Universitet. Siden 1981 har der været fem verdensomspændende undersøgelser, og disse data er også frit tilgængelige. Det er næppe en overraskelse at også WVS har en model for, hvordan kulturer afviger fra hinanden. Se mere under World Values Survey.
Hvis du er medlem af Dabgo (Danes Aroad Global Organization) har du måske set et spørgeskema fra forskere på Københavns Universitet, der vil sammenligne danskere i udlandets svar med WVS svar fra danskere bosiddende i Danmark.