Helle Thorning Smith, Prime Minister of Denmark, in her New Year Salute to the Danish people - as translated and interpreted by me.
Good Evening.
One day here in December I was sitting on the floor with six months old Holger. I was visiting with a group of mothers. And can you think of anything more encouraging than to have a curious baby pulling your nose? Children are lovely. They are the most important we have. When asked what matters most in life, most people answer: Our children. I certainly would. But they are not important only to their parents and grandparents. They hold the future for all of us.
Hence, our children need to learn more. We have extended the school day. And children must have even better education at the secondary education level, be it technical or general. We also need to look out for the very young. The first years are very formative for children like Holger. They need a childhood feeling safe and seen. With joy and play. So we have allocated funds in the budget for more staff in nurseries and preschools. But we are not done. We need better institutions and day care options than we have today. The children must thrive, learn, and grow. We must invest in our future - and we can afford to do it because we again have growth in Denmark.
Dear Danes. I have now been your prime minister since 2011. And, believe me, I am fully aware that not everything the government has done in that period is equally popular everywhere. But my job is to govern in a way that is best for the country - not just for today but also for tomorrow. I take ownership and responsibility for the choices I have made and I continue working. If that is good enough is up to the voters to decide. But most important for me is that we, as a country, are better off today.
We have gotten out house in order. Foreign nations have faith in us. We can keep a low interest rate. The housing market is improving and businesses have more orders on their books. Many families can now feel that they have a little more money and our most vulnerable seniors get a little more social security. What makes me most happy is that many more people now have a job. The number of people looking for jobs have decreased. We are moving forward. We could all wish that we could move a little faster but outside our borders growth is unfortunately still a problem.
It pleases me that the policies we have laid out seem to work. We have a clear mission. In 2015 even more Danes will be able to feel the improvements. We have reduced the burdens put on our businesses and have have become more competitive. It will help all of us when our businesses have progress. And we will keep bringing forward suggestion for how to increase growth.
Meanwhile, we also look after each other. A couple of months ago, I met Laura, a young woman of 21 years who left a big impression on me. Her father was an alcoholic and throughout her childhood this influenced her family although her mother was always helpful. But it was difficult to talk to her friends at school about her family. She chose to take responsibility for her own life, to ask for and get the help she needed.
Today, Laura helps children and young people who are in the same situation as she grew up with. I have a lot of respect for people like Laura. Many volunteer and I would like to thank all of you. Without you many would feel cold and alone. But they don't. We live in one of the best countries in the World. I know that some feel that they pay too much in taxes. But think how much good we do with the money. Education is free. If you are sick, you get help. And you won't go broke in Denmark just because you are to old to have an income. This safety net is not something we should take for granted.
Together we have decided that that Denmark must be founded on interdependence. It has taken many years to build up this society. Our grandparents built the foundation. One of them expressed it like this: "Society would be cold and inhumane if we do not use our wealth in the right way." Prime Minister Anker Jorgensen spoke like this in his New Year address to the nation almost 40 years ago.
One of our strengths is that we all have obligations. A safety net for all - but also contributions from all. If you are out of work and work needs to be done, you will be asked to do it. That is only fair. But we also must remember that everybody can get into a situation where they need help. Perhaps your employer closed the doors. Perhaps you have had other problems since you lost your job. We still want you to feel cared for.
So we need to rework out unemployment system. Too many have fallen out of the system and even more fear that they, too, may lose their job. And their insurance. We can't have so many families feeling unsafe. When last our unemployment system was tweaked, it left some unintended consequences. So I want to do it right. We need a system where fewer people will loose their rights to support and more people can feel safe. So I hope that we can get a parliamentary majority for these changes - when all parties are heard we get to better solutions.
That also applies when we receive refugees. I am not in doubt that help is best given when it is given locally. We try to do that in Denmark and that can make a difference for children and families in refugee camps and sick people in hospitals.
We also get refugees to Denmark. We have to receive them properly. And we do that with collections, arranging local soccer games, teaching them the Danish language and customs. We are hospitable. But we also need to be able to integrate foreigners coming to the country this way. Hence, for the first time in 12 years we are going to restrict the rules for uniting families and for asylum.
Right now we have a new group of refugees. This time integration must work. Because we can't be proud of how we have succeeded at integrating the refugees who are already in the country. The truth is that way too many have ended in the social system and without jobs. We can't keep making the same mistakes. I want to make it quite clear: Refugees are not to be made social clients. If you come to Denmark, you must be prepared to work. You must use your skills. You must learn the language and the local ways. You must learn from Danish colleagues.
As many as possible must become integrated in Danish companies. But we have a lot of other jobs that need to be done: We need cleaning up the beaches. Playgrounds need repairing. Now matter how long or short you expect to be in this country, plan to make yourself useful. But why stop there? How do we activate the refugees who have already been here for years? Those who still can't support themselves? Perhaps we didn't ask? Perhaps we didn't give them the right chance? They will get the chance now.
I grew up in Western Copenhagen. Back in the 70's a lot of people moved to Denmark from other countries. I have seen how important it is to have a job, to be needed. We need to do better.
So I want us to change how we treat refugees who are on public support. They will need to do more to get this support; ideally by having a real job. That is the goal, to have a real job. To see how it works, the new rules will run for two years. This will be a system where all contribute as they can to the common welfare. I believe that people are happier when they can contribute. And we will all have a better society.
The many refugees remind us that the World is very close to us. We are a small country. But we have a proud tradition for helping where war and want rules. We try to live up to our responsibilities and we can only do that because there are Danes who make a difference. We still have soldiers in Afghanistan. We have pilots patrolling Iraqi airspace. We have experts training the Kurdish and Iraqi troops. We also have nurses and doctors and staff who have gone to Port Loko in Sierra Leone. They have left the safety of their homes for helping contain Ebola. These are all real heroes on a dangerous mission. Accept the gratitude of all Danes.
It means the world to us that our own families are healthy. Health and joy goes together. Being sick makes us vulnerable. Beings sick makes life more difficult. Out in the world many have to worry about hospital bills when they are already worried about being sick. Can I afford the medicine? That is not - and may it never become - the Danish way.
In Denmark we are not alone if we get sick. We have good and free health care. We want to keep it that way. Cancer is a terrible disease that many of us have been confronted with. But if we find it earlier, more people can get cured. That requires screening resources and we have set funds aside for better screening. Diseases like diabetes, rheumatism, and breathing problems affect many elderly people. If we can diagnose at an earlier point, more people can live longer while enjoying a higher quality of life.
Do you know chair gymnastics? I do. I visited a group of wonderful women at Ege Center in Soro. Else was at 93 years the oldest. The women - and the two elderly gentlemen who also had sneaked in - did leg and arm exercises in their chairs. And they didn't spare themselves. After the gym class the chairs were put back to the tables where we had coffee and cakes. It was a lovely afternoon. And you have deserved having many lovely days as you get older. That is possible if you can stay healthy. So we must take care of our elders. More money has been set aside for healthcare than ever before. We have the money. If we didn't believe in growing the collective pie we couldn't set more aside.
You have probably noticed that I emphasize the importance of a good economy. But the money is only important because something else is even more important: That we have places to work. That our kids are safe. That our elders are taken care of. That we stay healthy. In Denmark we have our own way of doing things; we spread the wealth. We help each other. I know that many are worried if we can keep having money for health care and support in the future. Will our companies disappear? Will our children grow up under safe conditions? We must take these questions seriously but we mustn't let the worries paralyze us. We need to do something. It is our choice - and our's alone - what kind of country we live in. It is our decision.
I look towards a future where we keep each other to our promises. If we can't make such demands on each other, the economy doesn't add up. That will hit the weakest: The children, the elderly, and the sick. If the old way is not good enough, I want us to change it - even if some people won't like it. And in the future I want to spend a little more on these goals less our society gets cracks right down the middle.
My fellow Danes, we are moving in the right direction. We are getting through the economic crisis. That is nice - but even better is that we have done it by working together. We have kept our solidarity with each other. That is a choice we have made and not many countries know how to copy that. We have to stick to that mission of solidarity - there is no room for experimenting if we want to keep the Denmark we know.
Happy New Year.
Original Danish version:
God aften. En torsdag i december sad jeg på gulvet i en stue i Valby. Jeg havde Holger på seks måneder på skødet. Jeg var på besøg i mødregruppen. Og er der noget mere livsbekræftende end at blive hevet i næsen af en nysgerrig baby? Børn er dejlige. De er det vigtigste, vi har. Hvis vi bliver spurgt om, hvad der betyder mest for os i livet, så vil de fleste svare: Vores børn. Det vil jeg i hvert fald. Men børn er ikke kun vigtige for deres forældre og bedsteforældre. De er vores fælles fremtid.
Derfor skal vores børn og unge lære mere. De har fået flere timer i skolen. Og de skal have endnu bedre undervisning på erhvervsuddannelser og gymnasier. Nu er tiden kommet til de helt små. Det er de tidlige år, der former Holger og andre små børn. De skal have en barndom med tryghed og nærvær. Med glæde og leg. Vi har valgt at sætte penge af til lidt flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver. Men vi er ikke færdige. Vi skal have bedre daginstitutioner og dagpleje, end vi har i dag. Børnene skal trives, lære og udvikle sig. Vi skal investere i vores fremtid. Det kan vi gøre, fordi det går bedre i Danmark.
Kære danskere. Jeg har været statsminister siden 2011. Og jeg ved godt, at ikke alt, hvad regeringen har gjort, er lige populært. Det har jeg bemærket. Tro det eller ej. Men min opgave er at gøre det, som er bedst for Danmark. Ikke kun bedst for i dag, men også for i morgen. Og de valg, jeg har truffet, står jeg ved. Ansvaret er mit. Jeg arbejder videre. Om det er godt nok, er i sidste ende jeres afgørelse. Det vigtigste for mig er, at Danmark i dag er i bedre form.
Vi har fået styr på pengene. Udlandet har tillid til os. Renten er lav. Boligmarkedet har det bedre. Og virksomhederne har fået flere ordrer i bøgerne. Mange familier mærker, at de har fået lidt flere penge til sig selv. Det er godt. Og de ældre, der har mindst, har fået en lidt større ældrecheck. Og det, der glæder mig allermest, er, at flere mennesker er kommet i arbejde. Og færre mangler et job. Det går fremad i Danmark. Det måtte godt gå hurtigere. Det ønsker vi alle sammen. Men ude i verden går det desværre noget trægt med væksten.
Jeg er glad for, at regeringens politik virker. Retningen er klar. I 2015 vil flere danskere mærke, at det går bedre.Vi har skruet ned for virksomhedernes afgifter og op for konkurrenceevnen. For det er godt for os alle sammen, når danske virksomheder har fremgang. Og vi bliver ved. Regeringen vil lægge nye forslag frem. Forslag, der skal skabe mere vækst. Vi handler. Og vi passer på hinanden.
For nogle måneder siden mødte jeg en ung kvinde, som gjorde et stort indtryk på mig. Hun hedder Laura og er 21 år. Faren drak gennem hendes barndom. Og selvom hendes mor var der for hende, så prægede det familien. Det var svært at tale med kammeraterne i skolen om, hvordan hun havde det derhjemme. Men Laura valgte at tage ansvar for sit eget liv. Hun søgte hjælp, og hun fik den.
I dag er det så Laura, der hjælper. Hun støtter børn og unge i samme situation, som hun selv var i dengang. Det har jeg stor respekt for. Mange arbejder frivilligt ligesom Laura. Og jeg vil gerne sige tak til jer alle sammen. For uden jer ville vi leve i en kold tid. Det gør vi ikke. Vi lever i verdens bedste land. Jeg ved godt, at der er nogle, der synes, vi betaler rigeligt i skat. Men tænk over alt det, vi får for pengene. Børn og unge kan tage en god uddannelse. Hvis du er syg, får du hjælp. Og i Danmark bliver du ikke fattig, fordi du bliver gammel. Det er ikke kommet af sig selv.
Vi har besluttet med hinanden, at Danmark skal være et stærkt fællesskab. Det har taget mange år at bygge op. Og vores bedstemødre og bedstefædre støbte fundamentet. En af dem har sagt det sådan her: ”Samfundet kan blive koldt og umenneskeligt, hvis ikke vi forstår at bruge velstanden på den rigtige måde.” Det var Anker Jørgensen i en nytårstale for næsten 40 år siden.
Noget af det stærkeste ved Danmark er, at vi stiller krav til hinanden. Her er tryghed for den enkelte. Men vi skal også hver især yde vores. Er du uden arbejde, så skal du tage det arbejde, der er. Selvfølgelig. Det er kun rimeligt. Men vi må også huske, at alle kan få brug for hjælp. Måske lukkede din arbejdsplads. Måske har du haft problemer, siden du mistede dit job. Der skal være tryghed.
Derfor skal vi også have et nyt dagpengesystem. Alt for mange har opbrugt deres dagpengeret. Og endnu flere frygter, at næste gang kan det være deres tur. Til først at miste jobbet. Og derefter understøttelsen. Det er en stor utryghed for mange familier. Sidste gang reglerne blev ændret, tænkte man sig ikke godt nok om. Jeg vil gøre det rigtigt. Jeg ønsker et dagpengesystem, hvor færre mister dagpengene. Det giver tryghed til flere. Og derfor håber jeg, at Folketinget efter valget bliver sammensat på en måde, så vi kan få et nyt og bedre dagpengesystem. Fælles løsninger er de bedste.
Det gælder også, når vi skal tage imod flygtninge. Jeg er ikke i tvivl om, at vi hjælper flest og bedst ved at hjælpe ude i verden. Det gør Danmark. Og det betyder meget for børn på flugt, syge på hospitaler og familier i flygtningelejre.
Der kommer også flygtninge til Danmark. Dem skal vi tage ordentligt imod. Og det gør danskerne. Med lokale indsamlinger. Ved at arrangere en fodboldkamp. Eller et danskkursus. Der er megen gæstfrihed. Men vi skal også kunne følge med. Derfor strammer vi mulighederne for familiesammenføring. Og derfor strammer vi reglerne for asyl. Det er første gang i 12 år, at det sker.
Her og nu står vi med en ny gruppe flygtninge. Og denne gang skal det lykkes. For hvordan er det gået de flygtninge, der allerede er i Danmark? Er integrationen lykkedes? Nej. Kendsgerningen er, at alt for mange er havnet på kontanthjælp. Vi skal undgå fortidens fejl. Her i aften vil jeg sige helt tydeligt: Flygtninge skal ikke gøres til klienter. Hvis du kommer til Danmark, skal du selvfølgelig arbejde. Du skal bruge det, du kan. Du skal lære sproget og ud blandt danske kolleger. Du skal opleve, hvordan vi gør tingene her i landet.
Så mange som muligt skal i gang på en arbejdsplads. Og andre kan tage fat på nogle af de opgaver, som vi også skal have klaret. Der er strande, hvor der skal ryddes op. Der er daginstitutioner, hvor sandkassen eller gyngen skal repareres. De nye flygtninge skal arbejde, uanset hvor lang tid de skal være i Danmark. Og hvorfor stoppe her? Hvad med de flygtninge og indvandrere, der har været her i 5 eller 10 år – måske længere? Men som stadig ikke forsørger sig selv. Måske har de manglet viljen. Måske blev der ikke stillet de rigtige krav. Måske har de ikke fået chancen. Den skal de have nu.
Jeg er vokset op på Københavns Vestegn. Dengang i 70’erne kom der mange indvandrere til Danmark. Og jeg har set, hvad det betyder, om man har et arbejde eller ej. Der er brug for at gøre noget ekstra.
Derfor vil jeg ændre vilkårene for flygtninge og indvandrere, der er på kontanthjælp. De skal arbejde mere for ydelsen, og det skal helst være på en arbejdsplads. For målet er at få et rigtigt job. I første omgang skal de nye vilkår gælde i to år. Jeg ønsker et fællesskab, hvor alle yder det, de kan. Jeg tror på, at det giver større livsglæde for den enkelte. Og et bedre samfund for alle.
De mange flygtninge minder os om, at verden er rykket tættere på. Vi er et lille land. Men vi har en stolt tradition for at hjælpe, hvor der er krig og nød. Vi påtager os et ansvar. Og det kan vi kun gøre, fordi der er danskere, der hver især gør en forskel. Jeg tænker på de soldater, vi fortsat har i Afghanistan. Vores jagerpiloter i luften over Irak. De danske eksperter, der træner kurdiske og irakiske styrker. Og jeg tænker på de danske sygeplejersker, læger og beredskabsfolk, der er taget til Port Loko i Sierra Leone. De har forladt en tryg hverdag for at hjælpe mennesker med den dødelige og smitsomme sygdom ebola. Det er en farlig opgave. Ja, det er ægte heltemod. Vi sender en tak til jer alle herhjemmefra.
At vi selv og vores familie er sunde og raske. Det betyder meget for os alle sammen. Sundhed giver glæde i livet. Omvendt er det hårdt, når sygdom spænder ben for vores liv. Når du er syg, er du sårbar. Der er steder i verden, hvor man ud over sygdommen også skal trækkes med økonomiske bekymringer. Kan jeg betale regningen til sygehuset? Har jeg råd til medicinen? Sådan er det ikke herhjemme. Sådan må det aldrig blive.
I Danmark skal vi ikke stå alene, hvis vi er syge. Vi har god og gratis sundhed. Det vil jeg bevare. Kræft er en frygtelig sygdom, som mange af os har haft tæt inde på livet. Men hvis kræft bliver opdaget tidligere, kan flere blive raske. Det kræver ressourcer. Dem har vi sat af. Sygdomme som diabetes, gigt eller KOL rammer især mange ældre. Men hvis vi hurtigere finder ud af, hvad mennesker fejler. Og hvis vi bliver dygtigere til at behandle undervejs. Så kan mange leve længere. Og mange ældre kan leve bedre.
Kender I stolegymnastik? Det gør jeg. For jeg har besøgt en flok skønne damer på Egecentret i Sorø. Den ældste var Else på 93 år. Damerne – og de to mænd, som også var med – lagde ud med at sidde på en stol og strække benene. Så røg armene i vejret. Der blev gået til den. Og efter gymnastikken blev stolene så sat tilbage, rundt om bordene, og vi hyggede os med kaffe og kage.
Det var en dejlig eftermiddag. Sådan en alderdom har du fortjent efter et langt liv. Og det kan du få, hvis helbredet tillader det. Vi skal passe på vores ældre. Regeringen har sat flere penge af til sundhed end nogensinde før. Og vi har pengene. Det har man ikke, hvis man går ind for nulvækst.
Kære alle sammen. Jeg lægger stor vægt på, at økonomien er i orden. Det har I nok bemærket. Men det med pengene er jo kun vigtigt, fordi noget andet er endnu vigtigere. At vi har et arbejde. At vores børn er trygge. At de ældre har det godt. At vi selv og vores nærmeste er sunde og raske. I Danmark gør vi tingene på vores egen måde. Vi fordeler velstanden. Vi hjælper hinanden. Jeg ved, at mange er bekymrede for, om vi også har vores velfærd i fremtiden. Vil vi have penge til gode sygehuse? Vil der være arbejde at få? Vil vores børn få en tryg fremtid? Det er bekymringer, vi skal tage alvorligt. Men vi skal ikke lade os lamme af dem. Vi skal handle. Det er vores – og kun vores – valg, hvilket Danmark vi har. Det er os selv, der bestemmer.
Jeg vil en fælles fremtid, hvor vi bliver ved med at stille krav til hinanden. Ellers hænger økonomien ikke sammen. Og så går det ud over børnene, de ældre og de syge. Jeg vil gøre tingene på en ny måde, hvis den gamle måde ikke er god nok. Også selv om nogle bliver utilfredse undervejs. Og jeg vil i de næste år bruge lidt flere penge på vores fælles velfærd. For ellers slår vores fællesskab revner.
Kære danskere. Det går fremad. Vi er på vej ud af krisen. Og det er godt. Men det bedste er, at vi har bevaret vores solidaritet. Det har vi valgt. Og det er der ikke mange lande, der kan gøre os efter. Vi er på rette kurs. Det er nu, vi skal holde fast. Der er ikke plads til eksperimenter. Vi skal passe på det Danmark, vi kender. Godt nytår.