Bolig Forhold

Location: 
Silicon Valley
Topic: 
Bolig forhold

Meget af det der er skrevet her om Silicon Valley forhold gælder også for store dele af resten af staten, og noget for landet som helhed. Men man kommer ikke udenom, at denne del af Californien er meget velhavende i forhold til f.eks. Central Valley.

Man skal vænne sig til at bo anderledes. Den første forskel er, at husene normalt opvarmes ved indblæsning af varm luft. Det betyder, at det er svært at regulere temperaturen i de enkelte rum, om end man dog kan lukke mere eller mindre for ventilationsristen, og at lyden af opvarmning følger med.

En anden forskel er, at her er 110V i stikkontakterne, hvor hullerne i øvrigt er firkantede. Så farvel til alle ens elektriske værktøjer i køkken og garage. Vi har en enkelt konverteringsboks, så jeg med lange mellemrum kan bruge min symaskine, men det er også det eneste apparat, vi har kunne genanvende. Der er blevet sat nye stik på lamperne, for der bestemmer pæren jo strømforbruget, men pærerne skal også være til 110V for ikke at udseende et overordentligt forkølet natlampeskær. Lamper med små fatninger kan derfor godt blive i Danmark, dem kan man ikke få pærer til i rigtig størrelse. Da man er ved at udfase almindelige glødepærer, kan det være lidt problematisk a finde halogen eller LED erstatninger som passer til f.eks. danske PH lamper, ligesom lampeskærme der sidder fast på pæren skal erstattes.

Vaskemaskinerne tager normalt vand direkte ind fra både den varme og kolde hane, så farvel til alle de mange programmer man er vant til. Vandet her er enten fra den kolde hane, den varme hane eller en blanding. Så en koldvask er ikke 30C – det er 5C – og en hedvask er så varm, som man nu har sat varmekedlen til at varme vandet. Vi har af samme grund sat den meget varmt. Jeg kan godt lide at bakterierne bliver slået ihjel, og vi har ikke længere mindreårige børn, som kunne blive skoldet, hvis de åbner for bruseren. Fordelen er selvfølgelig, at det tager en halv og ikke to timer at vaske en maskine.

I samme åndedrag skal blandingsbatterierne fremhæves. Jeg er aldrig stødt på et termostatreguleret blandingsbatteri herovre, hverken privat eller på hoteller. Hvor regulatoren skal stå, eller hvor meget man vil dreje op for den varme og kolde hane, er helt op til erfaringen. Så man skal ikke først tænde, når man står under bruseren.

Da vi nu er i badeværelset skal man heller ikke regne med at finde toiletter med stort og lille skyl. De er dog så småt på vej i offentlige bygninger. Faktisk er en af de mest avancerede udgaver jeg har set nogen steder overhovedet i Santa Cruz. Her er ikke bare en sensor til at sørge for automatisk skyl; den måler også hvor lang tid, man har siddet og grublet, og indretter vandmængden derefter. Mange steder i USA er vand, eller rettere mangel på samme, et kæmpe problem, og i Californien er standardtoiletterne reduceret fra en 16 liters cisterne til en godt 6 liters cisterne. Og det var vist mere end rigeligt om den ting.

Da store dele af statens vandforsyning er dækket af smeltevand, skal man sjældent kalke sine køkkenmaskiner af. Jeg har endnu til gode at afkalke min fem år gamle vandkedel. Til gengæld skal man i nogen området have et saltfilter på sin vandtilførsel fordi der kan være andre urenheder som hurtigt kan forhindre pakninger i at lukke ordentligt.

En anden forskel er, at husene er lavet af træ. Det kan godt være at ydersiden er pudset som en murermestervilla fra ’50erne, men der er altså normalt et træ-skelet under. Det vil man sætte pris på, hvis der er jordskælv. Så svajer huset i stedet for at knække i fugerne. Til gengæld er det ikke sikkert, at to sider er parallelle, når man måler efter. Vær forsigtig med lodline og vaterpas; hvis skabe eller billeder er i lod og vater, men huset ikke er, bliver man søsyg af at se på det. Jeg ved af erfaring, at det også kan være meget svært at tætne døre og vinduer, hvis rammerne ikke er perfekte rektangler.

Det er sjovt at have i baghovedet, når man ser nogle af de mange pragtvillaer i området. Ikke bare er huset et beklædt skelet; mange af de flotte havemure der omkrandser disse ejendomme er også tryk-imprignerede stolper, tværlægter beklædt med asfaltpap, hønsenet til at holde på pudsen, og et tyndt lag farvet beton blæst på med en overdimensioneret bollesprøjte. Men det ser ud som Toscana (og hvem ved, måske laver de også havemure sådan der?)

Skulle man få den ide at bygge om eller til, er det meget let i en trækonstruktion. Meget lettere end når man skal gennem mursten eller gasbeton. Derfor har ombygning også været en nationalsport i store dele af landet. De økonomiske konjunkturer har dog mindsket aktiviteten betragteligt - hvilket har været med til at forværre konjunkturerne. I Silicon Valley og omegn er der igen fuld fart på efter nogle års stagnation og der bygges og ombygges, både privat og handel og kontor komplekser.

Med træhuse følger også, at der er rigtig mange brandhaner og mange brandstationer. Man ser ofte de store stigevogne køre rundt uden udrykning. Så har brandfolkene sikkert været ude at tjekke en virksomheds brandalarmer – eller været til frokost – men i de fleste tilfælde er de på gaden som paramedics, hvor de med iltmasker og hjertestopmaskiner i alle vogne er de første til at møde op, hvis man ringer til alarmcentralen og ikke skal have fat i politiet.

Husene er gennemgående større her omkring, end vi har været vant til i Danmark. Vores hus er ret ”lille”. Det er 50 år gammelt og ca. 200 m2 plus garage. Husene er begyndt at skrumpe igen, men ellers var gennemsnittet af nybygninger kommet op på 360 m2. Kører man op i Los Altos Hills eller til Atherton, er der dog mange huse, hvor 360 m2 lige dækker gæste og domestik boligerne, hestestalden eller garagebygningen til 7 biler.

Som ejer af et træhus skal man at sikre sig, at man ikke får termitter. Selve termitterne er som en rød flyvemyre – men ca. 5 gange større, så de er til at få øje på. Hvis de lægger æg i en sprække, vil larverne æde sig gennem træet, og huset kan blive meget ustabilt. Man kan se, at man har problemet, hvis man finder savsmuld på mærkelige steder. I værste fald skal hele huset pakkes ind i et telt, og så bliver det sprayet i tre dage, og alle madvarer, der ikke er på dåse eller i flaske, skal fjernes inden. Mindre angreb kan bekæmpes ved at fryse dem ud med nitrogen. Jeg ville ønske, jeg vidste det her ved bare at læse om det. Det siges, at det ikke er et spørgsmål om men hvornår, man får besøg af disse fredsfordrivere.

Møl er en mindre alvorlig men heller ikke så velkommen gæst. Derfor har de fleste hjem mindst et opbevaringsmøbel foret med cedertræ, som møllene ikke kan lide lugten af. Når man anskaffer et nyt møbel af den slags, må man give møllene ret - det er en ret speciel duft, og vinduerne holdes åbne et stykke tid. Der er et bredt udvalg af cedertræsbøjler, klodser til at lægge på hylder og i ikke forede skuffer, og i øvrigt masser af plastickasser og lynlåsposer til opbevaring af tøj. Vi har ud over en stor cederforet kommode også arvet en gammel, kinesisk kamfertræskiste, hvor tøjet lugter interessant når det tages ud. Så der ligger de tykke sweatre, man ikke har brug for, og så i øvrigt en coyotepels, som jeg investerede i for 30 år siden for at holde den danske vinterkulde ude ved busstoppestedet. Den har ikke været i brug, siden vi kom herover. Godt nok er det koldt, når man tager i bjergene, men det er meget lidt velset at gå med pels af nogen slags andet end kunstig i Californien.

Ud over at der er risiko for, at møl går i den slags stoffer, som møl nu sætter pris på, er der også stor sandsynlighed for, at tøj der ligger længe i skabet bliver støvet. Da det ikke regner halvdelen af året, og da vejret indbyder til at have vinduerne åbne (men myggenettet lukket), er der både støv og pollen i luften. Soveværelser har indbyggede skabe, eller skabsrum, og der er rig mulighed for at støv og pollen kan cirkulere ind og lægge sig på vintertøjet. Så for det der ikke tages frem jævnligt, kan emballage anbefales.

Mange danskere med græspollen allergi bliver symptomfri ved at flytte herover – i det mindste medens det er vestenvind. Der er ikke så meget græs mellem bugten og havet; den hyppigste bevoksning er Redwoods. Til gengæld kan mange, der normalt ikke har haft respiratoriske vanskeligheder, blive overraskede over at finde ud af, at de enten er sensitive over for akacier, eukalyptus – eller Redwoods. Palo Alto har et lidt kedeligt tilnavn, Verdens Allergi Hovedstad, for mange gader er beplantet med Golden Amber, en lokal træsort der afgiver ekstremt store mængder støv og pollen og som derudover har nogle frøstande, det er overordentligt ubehageligt at træde på. Totalt ubekræftede rygter påstår, at hvis man spiser lokal honning, kan man formindske risikoen for at få allergi. Der er mange lokale honning producenter at finde på de hyppige Farmers Markeds, den lokale version af torvedag, og uanset om rygtet passer, smager akaciehonning i hvert fald dejligt.

Støvet finder ikke bare ind på ens tøj, det svæver selvfølgelig også ind i garagen, og da få huse har kældre eller loftsrum, er garagen det naturlige opbevaringssted for – ret støvede - kufferter, campingudstyr, jordskælvsforsyning og lignende. Faktisk hører det til blandt sjældenhederne, at garagen er opbevaringsplads for bilen.

De fleste husholdninger har mere end en bil. (Det er lidt uretfærdigt, at de fleste huse i Californien har ikke bare en, men mindst en dobbelt garage med automatisk døråbner, når det normalt kun regner i tre måneder af året. I Danmark, hvor det regner, hagler eller sner undtagen tre måneder om året, står bilen på gaden eller i en åben carport.) Virkeligheden afspejler mange steder dog den stående vittighed, at kun i Amerika har man den nye bil stående i indkørslen, medens garagen er fyldt op med gamle møbler, køleskabe og ting, der burde være smidt ud.

Denne udsmidning foregår ofte ved afholdelse af garage sale. Vi har jo også den slags i Danmark, men fænomenet er ufattelig mere udbredt her. Jeg tror at en kombination af, at vejret tillader en at planlægge at have alt stående i indkørslen, at amerikanerne flytter mere og skiller sig ofte af med det meste indbo i stedet for at flytte det, at de har mere, de skal af med, fordi de generelt køber mere ind, og at de ikke har noget imod at nabolaget roder gennem deres kasserede tøj, bøger, film, møbler, legetøj, har en indvirkning på udbredelsen. Det er lidt mere diskret at overlade sine ejendele til Spejdernes Loppemarked, og her er der da også mulighed for at gøre noget lignende. Goodwill, som har bemandede containere stående mange steder, tager ikke bare imod; de udsteder også en kvittering, så man kan trække donationen fra på selvangivelsen. De ender ofte med at få resterne, når folk ikke har kunne komme af med alt deres overskud ved et garage sale.

For dem der ikke er så glade for at smide ud, er der rige muligheder for at anskaffe sig et ”eksternt kælderrum” i en af områdets mange self storage etablissementer. Her kan man for en månedlig leje opmagasinere, hvad garagen ikke kan rumme af arvegods. Nogen lejer en af disse garagelignende faciliteter for at have plads til deres hobby; hvis man elsker at rode med motorcykler eller restaurerer en gammel veteranbil, kan man have sit værksted at trække sig tilbage til. For dem, der bare ikke kan overkomme at rydde op, ser man ofte, at værdien af det der er opmagasineret er langt mindre, end hvad det koster at leje pladsen for en længere periode.

Skadedyrsbekæmperne er ikke bare gode til termitter, de kan også være gode at have ved hånden, hvis der skulle komme andre uvelkomne gæster. Da vi bor ved et vandløb, har vi fra tid til anden haft besøg af rotter. Det er heldigvis ikke sådan nogen store, sorte kloakrotter; faktisk minder de mest om søde, små marsvin, men de kan alligevel lave en del ravage i isoleringen, for slet ikke at tale om hvis de skulle finde på at bygge rede inde under motorhjelmen og bide i slanger og ledninger. Bremsevæsken virker bedst, hvis der er tryk på systemet. Så når vi har hørt den slags rumsterende lyde, kommer fælderne frem, for selv om jeg normalt er lidt blødsøden, er der alligevel grænser. Uanset at det ikke er kloakrotter, skal der desinficeres alligevel, hvis de har holdt til i et skab eller bag en kuffert. Senere, når man har været i bad, er der et større detektivarbejde med at finde ud af, hvordan de kom ind i det hele taget.

Lad mig slet ikke få startet på at tale om håndværkere. Vi har heldigvis hænderne skruet meget godt på i familien, men gasrør og elektricitet skal man selvfølgelig passe på at rode med selv. Ombygninger skal principielt set godkendes, men det forhindrer ikke, at en betydelig mængde halvstuderede stratenrøvere påstår, at de ved noget om at bygge huse.

Vore naboer byggede om, og vi bemærkede godt nok, at der holdt et par politibiler uden for en dag, og at der derefter ikke skete noget med byggeriet i lang tid. Det viste sig, at da man var ved at være klar til at sætte vinduer i, havde entreprenøren ”glemt” at betale vinduesfabrikanten, og havde brugt pengene til noget andet. Han havde desværre ingen penge nu, så naboerne måtte betale for vinduer til hele huset to gange. Ikke overraskende kom der nye håndværkere på, selv om han da imødekommende havde tilbudt at bygge færdig, hvis bare de betalte en gang til.

Et par huse længere henne havde man skulle lave en mindre reparation, da det viste sig, at hele huset var så termitbefængt, at det måtte rives helt ned. Da det nye hus blev beset af byggemyndighederne, opfyldte det ingen af bygningsreglementets bestemmelser, og måtte i vidt omfang pilles ned og bygges op en gang til. Igen med nye håndværkere. Det betaler sig ikke altid at tage det billigste tilbud.

Man kan slå op på BBB, Better Business Bureau, på nettet, og for mange håndværkere og lignende få en ide om, hvor hæderlig virksomheden er. Der er dog løbende lidt polemik i dagspressen om BBB’s uvildighed. Det kan også betale sig at se, hvornår firmaet er startet, for der er jo ikke meget ved en 15 års garanti på f.eks. et tag, hvis håndværkeren hvert femte år lader virksomheden gå konkurs og starter på en frisk. Men det sikreste er at spørge naboer og venner om deres anbefalinger.

Inden vi flyttede ind, havde træerne lidt for ofte været lidt for langt nede mod taget, og derfor var det sine steder ikke så sundt. Det fandt vi ud af, da regnen var nået ned gennem stueloftet. Vi fik taget interimistisk lappet, og efterfølgende sommer flåede vi ved venners hjælp noget af taget af og lagde nyt tag på. Det holdt fint, men den del der ikke var udskiftet blev mere og mere mør, så efter 10 år har vi til forsikringsselskabets store lettelse fået skiftet trætaget ud med noget mindre brændbart.

Vores tag var et lag tagpap - det er det der holder regnen ude - dækket af træstykker, såkaldte shingles, som forhindrer, at solen nedbryder tagpappet. Denne tag konstruktion ses fortsat på mange huse af den såkaldte ranch-stil. Hvis man ikke jævnligt fjerner nedfaldne blade, agern, pollen (og fra tid til anden en vaskebjørnes efterladenskaber), vil træstykkerne rådne, og solen vil derefter nedbryde tagpappet. Agern eller andre frø kan finde på at slå rod mellem træstykkerne. Selv om vi nu har en mere vejrbestandig form for tagpap i stedet for shingles, skal man stadig holde taget frit for nedfald. Bladbunker kan blive bolig for rotter eller egern, og selv tagpap har ikke godt af konstant at være fugtigt. Hvis tagrenderne er fulde af blade, kan vandet løbe ind under kanten af taget når det blæser. Jeg har derfor en stor omvendt støvsuger, som jeg et par gange om året går på taget med, og et par timers tid senere er det i bogstaveligste forstand som blæst – og jeg har brug for et bad, for jeg er beskidt helt ind i øregangene.

Mange huse har en pejs. Vores har hele to, og vi har konverteret dem til gaspejse (under anvendelse af autoriserede og forsikrede håndværkere). Hvis man har et bål i pejsen hjemme i Danmark, plejer man at kunne gå til ro med rimelig fred i sjælen, hvis bare gløderne er skovlet ned i askeskuffen, eller også er pejsen i virkeligheden en brændeovn, og man kan lukke en låge. Hvis man bor i et træhus, vil man gerne have, at der er slukket ordentligt, inden man går fra pejsen, og langt de fleste pejse herovre er ikke brændeovne.

Én måde at gøre det på, er at brænde logs i stedet for rigtigt brænde. Logs er et træflisprodukt, man kan få i de fleste supermarkeder; de er lavet til at brænde to, tre eller fire timer. De fleste dufter ret kemisk; de ”organiske” dufter også af de kaffeskaller, de er lavet af. Efter nogen års misduft tog vi skridtet videre, og lagde en gasledning ind i pejsen med nogle keramiske ege-kævler ovenpå. Det er lidt kunstigt, det ved vi godt, men det er hyggeligt og varmer dejligt på en vinteraften. Vi får varmet stuen op og varmesystemet står ikke og varmer soveværelserne op, lige inden man skal i seng. Hvis strømmen - og derfor varmluftindblæsningen - er gået, kan man stadig holde varmen i stuerne.

Skulle det være Spare-the-air-day, pas på luften dag, hvor vejrforholdene gør det forbudt at bruge en trækulsgrill eller en almindelig pejs, fordi de udsender for mange sodpartikler, er det fortsat tilladt at bruge en gaspejs. Disse vejrforhold falder ofte sammen med Thanksgiving og Jul (eller også ved myndighederne, at stort set alle pejse vil være i brug de dage, og dekreterer Spare-the-air.) Skulle gassen gå under et jordskælv, kan vi stadig fjerne keramikken og – forudsat at skorstenen stadig fungerer - lægge en kævle fra baghaven ind i pejsen. Træ er der nok af.