Kørekort

Location: 
California
Topic: 
Kørekort

Ifølge loven skal man have et kørekort inden for 10 dage, efter man flytter til staten, men loven er primært rettet mod folk, der flytter fra andre stater. Det kan slet ikke lade sig gøre for nytilflyttede udlændinge at opfylde denne lov.

Udstedelse af kørekort foregår på det lokale DMV-kontor, som forventer at man har et Social Security Number at blive registreret under. (DMV står for Departement of Motorvehicles, men kaldes aldrig andet end DMV.) Så man kan tage teoriprøven, men man kan ikke komme til den praktiske køreprøve, før man har været forbi Social Security kontoret, hvor de muligvis - men ikke nødvendigvis - vil udstede en et SSN. Hvis de blankt afviser at udstede et, kan man bede om i stedet at få et Taxpayer Identification Number, ikke overraskende forkortet TIN – det er lettere at få lov at betale skat end at opkræve folkepension – og et af disse numre er også nyttigt, hvis man vil åbne en bankkonto, om end det dog kan lade sig gøre uden.

Inden man i posten har fået sit TIN eller SSN er der selvfølgelig gået langt mere end 10 dage, hvorefter man kan tage tilbage til DMV og få en aftale om at komme til køreprøve. Med mindre man har meget god tid, kan det betale sig at gå online og reservere et tidspunkt for at komme til at tale med en person på DMV kontoret. Køerne kan være meget lange. Når man har bestået køreprøven - husk at trække håndbremsen efter endt kørsel - bliver man fotograferet og får et midlertidigt kørekort, indtil det lille plastickort kommer i posten.

Det kan anbefales, at man øver sig rigtig godt på feet og miles inden man går til køreprøve, for man skal jo vise af på det rigtige tidspunkt og overholde fartgrænsen, og de motorsagkyndige kan godt være lidt emsige. Det er dog mest yngre trafikanter, der bliver ristet grundigt - dem er der skrevet mere om i efterfølgende afsnit.

Nu er der lige den krølle, at når man først ankommer, har man jo normalt ikke green card endnu; da har man et nummer hæftet i sit pas fra det immigrationspapir, man udfyldte i flyvemaskinen. Og når DMV udsteder kørekort, tjekker de det nummer af med immigrationsmyndighederne, for man vil jo ikke udstede kørekort til illegale indvandrere. Men hvis man i mellemtiden har været ude af landet – f.eks. på forretningsrejse, det sker jo selv i de bedste familier – har man jo fået et nyt papir i sit pas, og det tidligere nummer er blevet annulleret. Da min mand havde en del rejse mellem Europa og USA, tog det ham over et år, før han fik et rigtigt plastic kørekort, og i mellemtiden manglede han dette ret vigtige dokument, som alle vegne efterspørges som ID, bl.a. hvis man skriver en check, og uden hvilket man opfattes som lettere suspekt. Jeg måtte have tre kørekort, før jeg fik et, der rent faktisk duede, for de første var udløbet, allerede inden de ankom i posten, til stor undren for både mig og chefen for det lokale DMV kontor.

For de unge er den første store fødselsdag, når man bliver 16. For så kan de få kørekort! Vores datter fik sit, efter at have kørt seks timer med en kørelærer.

Man starter med at læse teori. Det er der jo ikke noget mærkeligt i. Før man har taget sin teoriprøve, kan man ikke komme bag rattet. Når man så har bestået teoriprøven, det kan gøres på internettet, kontakter man en køreskole og får to timer med en kørelærer. Så har man lært at D står for Drive (kør), P for Park og R for Reverse (bakgear), og har fundet ud af, hvad der er bremse og hvad der er speeder. Der er stort set ingen, der kører med manuelt gear, så med mindre man skal køre sådan en bil, bliver man ikke undervist i det. Derefter får man sit Permit, et kørekort, der giver ret til at føre bilen, hvis der sidder en ædru person med lovligt kørekort og mere end 25 år på bagen ved siden af. Og så er det ellers op til mor og far at give resten af instruktionen. Motorkontoret udgiver en manual i, hvad der er den bedste rækkefølge at lære tingene i, (den bedste måde at få afkommet til at høre efter, må man gætte sig til, men man har jo stadig lidt fat i den lange ende, så længe man bestemmer, hvornår de kan gå til køreprøve).

Det anbefales at man fører en log, og eleven skal have gennemgået mindst 50 timers praktisk undervisning, før han/hun kan gå op til den praktiske køreprøve, som skal bestås inden for et år efter, man har taget teoriprøven. Mange haster gennem de 50 timer, og det kan faktisk lade sig gøre at tage kørekortet på forbavsende kort tid. Så kort at man aldrig har prøvet at køre i regnvejr, før man får sit kørekort, for i Californien regner det normalt ikke fra juni til december.

Vi anskaffede fra England et magnetisk skilt med et stort rødt L til de første timer på vejen. Når de andre bilister så sådan en Learner advarsel, holdt de lidt ekstra afstand. På vej til den praktiske køreprøve bakkede en bil lige ud i vores datter på motorkontorets parkeringsplads – heldigvis kom der kun bule i deres bil - men en halv time efter var hun alligevel den stolte ejer af et reduceret kørekort. Reduceret, for det første år man som mindreårig har kørekort, må man ikke køre mellem kl. 23 og kl. 5 om morgenen, og man må heller ikke have andre personer i bilen, med mindre en af dem er en mindst 25 årig, ædruelige kørekortindehaver.

Så beklager, men kan ikke bare tage fra til festerne, og lade junior køre hjem. Og juniorerne selv? De må slet ikke indtage alkohol, før de er fyldt 21, så det er den anden store fødselsdag. Ikke så meget som en lys pilsner uanset om de kører bil eller ej. Så vær klar til at vise identifikationskort, hvis du køber alkohol og ser bare det mindste ungdommelig ud. For ikke at fornærme nogen carder de nemlig alle, der virker yngre end 35.

Kørsel er ret enkelt, når først man finder ud af, hvad et all way stop er for noget. Hvor vi i Danmark ville have et almindeligt vejkryds – og englænderne en rundkørsel – har amerikanerne et all way stop, hvor reglen er ”først til mølle”. Der er fuldt stop, og så kører man frem i den rækkefølge, man er kommet til stoplinjen. Hvis der ikke er meget trafik, er det ret simpelt; den virkelige udfordring er der, hvor der er flere baner i hver retning og svingbaner og mange biler. Normalt er sådanne kryds reguleret med et stoplys, men nogen gange står stoplyset og blinker rødt, og så gælder den anden regel. Bortset fra at trafikken har det med at blive til kø i de tilfælde, fungerer det normalt gnidningsløst, selv om det virker lidt overvældende de første par gange. Det forlyder dog, at det kun er i Nordcalifornien, man kan finde ud af det her. I Los Angeles kan det være lettere at lave tre højresving frem for at vente på plads til at dreje til venstre.

Kun meget få steder forkynder den i Danmark fremherskende trekant , at der er vigepligt men ikke fuldt stop. Herovre hedder de Yield signs og californierne ville ønske at der var flere af dem, for der gives mange bøder for rullende stop - så mange at de også kaldes California Stop. Og der er meget, meget mere politi på vejene i USA end i Danmark til at fange en, når man ruller.

Om kørsel i øvrigt kan det specielt i Nordcalifornien anbefales at køre afslappet. Der holdes afstand, når man stopper ved et lyskryds; er man tættere på, end man kan se baghjulene på bilen foran, vil en amerikaner føle sig lidt forulempet. Med automatgear skal der virkelig trædes i bund, før bilerne skifter ned i gear, så hidsige accelerationer er heller ikke normalt. Det er tilladt at overhale inden om, så man skal huske også at tjekke over skulderen, når man skifter vognbane mod højre. Ved vognbaneskift i tæt trafik viser man af, ikke som i Danmark, når man rent faktisk har tænkt sig at skifte kørebane men ”med intention”, som et signal til at man ønsker at få plads. Og tænk, så får man som regel plads.

Til min store skræk har jeg erfaret, at færdselsloven faktisk ikke gælder på privat ejendom med mindre det er specifikt anført. Det betyder i praksis, at de mange parkeringspladser der hører til shoppingcentre faktisk falder uden for lovens område. Derfor ser man ofte stoplinier malet på asfalten, men ingen stop-skilte. Og pilene der anviser færdselsretningen er en henvisning, ikke et påbud. Selv skolernes parkeringspladser er i denne kategori, selv om man kunne hævde, at en kommuneskole ikke er specielt privat. Jeg har set politiet køre ud af indkørslen til skolens elevparkering, og lærerne køre mod færdselsretningen på den parkeringsplads, hvor alle de aspirerende bilister springer ind bag rattet efter skoletid, medens forælderen sidder ved siden af for at bibringe lidt undervisning. Hvor pædagogisk kan man være...?

Der er selvfølgelig mange flere amerikanske bilmærker på vejen end i Danmark og gennemsnitsbilen er stor. Da der ikke er eksorbitante registreringsafgifter koster en stor, tysk bil det samme her, som en mellemklassebil koster i Danmark; nye amerikanske og japanske mærker koster fra hvad der svarer til 75.000 kr. Bestiller man den mindste størrelse udlejningsbil i lufthavnen er den i VW Golf størrelse.

Undtagelsen er Silicon Valley, hvor det europæiske islæt er meget tydeligt i bilparken og der er selvfølgelig salg af biler med cool effekt, så man ser både VW boblen, Cooper Minis og Smart Cars. Små Fiats 500 er efter Fiat overtog Crysler faste indslag i gadebilledet, men der er et udpræget fravær af andre italienske mærker og stort set ingen franske biler.

Til gengæld er der ved at komme rigtig mange elektriske biler. Hvor det tidligere var nok at have en hybrid for at få carpool stickers - og dermed ret til at køre i myldretidsbanen selv om man kun var en i bilen - skal man nu have en elektrisk eller naturgas dreven bil. Elektriske biler er ikke kun begunstiget af carpool tilladelse, de er også statsstøttede, og mange byer installerer prioritets parkering med fri opladning i offentlige parkeringshuse. De seks bedste parkeringspladser i parkeringshuset ved San Francisco Inernational er reserveret el-biler. Med til at fremme populariteten er selvfølgelig, at mange huse også har solfangere, og derudover giver de lokale elselskaber en speciel lav takst om natten til elbilejere. I Silicon Valley er der en del lokalpatriotisme ved at støtte Tesla, som produceres i Fremont og er udviklet i Palo Alto. Men den hyppigst sete elbil er den let genkendelige Nissan Leaf.

Det er meget let at parkere i parkeringshusene, hvis man har en efter danske forhold normal størrelse bil, for de fleste parkeringspladser er normeret efter, at man kan parkere en SUV. Nogle pladser er markeret Compact, det er for at man ikke skal parkere sin SUV der, men det forhindrer ikke folk i at gøre det.

Mange dekorerer deres biler med bumper stickers, eller de har rammer omkring nummerpladerne der annoncerer deres college tilhørsforhold (Stanford Alumni), deres familie forhold (World’s Best Grandma), eller - som oftest - reklamerer med, hvor bilen var købt.

Reflekterende afstribningsmaling kendes ikke, så det kan være udfordrende at køre i mørke. På mange af de mere befærdede færdselsårer er afstribningen derfor suppleret med reflekterende knopper – i almindelig tale Bott’s dots – som samtidig virker som ”rumlestribe”. Kører man op i bjergene ser man, at disse refleksmærker er gravet ned i vejbanen. Det skyldes, at der er sne på bjergene, og sneplovene ville rive knopperne af, hvis disse ikke var nedfældet i vejen. En speciel blå version af disse reflekterende mærker forkynder, at der står en brandhane ved siden af vejen. (Meget praktisk, da brandfolkene ellers ville have meget svære at finde hanerne i det buldermørke, de fleste veje er henlagt i om natten.)