Når vækstsæsonen er nærmest hele året bliver træerne meget tykke hurtigt. Vi har ikke anvendt vores juletræsfod fra Danmark siden vi flyttede til USA. Den kan simpelthen ikke tage så tykke stammer, som et to meters juletræ har herovre. Vi har en meget dejlig baghave. Helt ærligt købte vi huset på grund af haven, ikke på grund af bygningen, der er gammel (efter californisk målestok) og ikke særligt speciel. Men haven har nogen rigtige træer. Da vi først så på huset, troede vi, at der var et par elmaster i baghaven. Det viste sig at være et par Redwood træer, et stykke højere end Rundetårn, og en halv snes år senere efterhånden også en del tykkere en elmaster.
Der er også egetræer. De, der minder mest om danske ege, hedder Valley Oak, men den mest udbredte sort er Live Oak. Navnet kommer af, at den har blade på hele året. Ikke sådan nogen flinke og hyggelige blade, børnene vil rive sammen og hoppe i om efteråret. Nej, det er sådan nogen voksdækkede sataner med meget stive hjørner og gevækster, og man vil overhoved ikke sætte pris på at træde på dem med bare tæer.
Man ser jævnligt grøntspættehytter i folks træer. De er ikke med i Anders And for ingenting, men vi har måtte undvære sådan en. Vi tog en lavt hængende gren af det ene træ, for den var lidt for tæt på husets tag. Dermed er det også sagt, at de laveste grene sidder 5-7 meter oppe. Lidt ærgerligt, for det ville jo have været dejligt med sådan en hytte, men 7 meter oppe? Det tror jeg ikke. Stammen er knap halvanden meter i diameter.
Har man sådan en have, skal man budgettere med, at professionelle klatrere skal beskære ens træer mindst en gang hvert femte år. Man kan ikke gøre det selv. Selv hvis man turde kravle op i træerne, er vægten så stor, at grenstykkerne skal hejses ned, hvis ikke man skal have lagt sin have om bagefter. Det kan igen anbefales at tjekke om håndværkerne er registreret og forsikret. Ikke bare hvis de taber 100 kg gren ned gennem ens tag, men også hvis en af dem kommer til skade, for ellers kan man blive gjort ansvarlig for deres hospitalsregning.
Hvis man ikke passer sine træer, og nogen gange til trods for at man gør det, kan man risikere, at de vælter, eller grene brækker af. Naboen mistede et stort træ for et par år siden. Under et ualmindeligt stort brag, lagde det sig pludselig ned – i næste nabos baghave, som derved var ryddet fuldstændig for alle mindre buske og træer. Heldigvis ramte det ikke nogen. Vi prøver at passe på vore træer, specielt da faldlinjen ikke er mod naboens baghave men mod vores spisestue.
Om sommeren udskiller egetræerne en klistret saft. Min nabo prøver at bilde mig ind, at det er et årligt tilbagevendende bladlusangreb. Klisteret kaldes poetisk for honeydew, honningdug, og skulle være plantesaft der har passeret bladlusenes fordøjelsessystem, men det kan jeg næsten ikke holde ud at tænke på. Så hellere sap, plantesaft. Så bliver biler i indkørslen underlige at se på og skal vaskes jævnligt, for at klisteret ikke skal nedbryde lakken, havemøblerne skal tørres af med en sæbeklud hver dag, og klistrede små agern og visne egeblade sætter sig alle vegne.
Vi har sat vores 25 år gamle Trip Trap parasol op over havemøblerne, så falder ”duggen” på den i stedet - og den ser efterhånden også ud derefter. Den er 3x3 meter, så dugen kan ikke lige gå i vaskemaskinen, men den dækker havemøblerne meget godt.
En måned efter klistersæsonen starter agernsæsonen. Når det er agernsæson, er man ikke i tvivl. Hvis et agern kommer fra 30 meters højde og rammer parasollen, kan man høre det. For slet ikke at tale om, når det hopper videre ned på låget af grillen. Ligesom folk der bor ved jernbanen er vant til, at tog kører forbi, har vi vænnet os til at blive bombarderet hvert efterår, men hvis vi har danske gæster, farer de op om natten, når et agern rammer særligt heldigt på skorstenens gnistfang. Så lyder et brag der ekkoer i skorstenen, og man tror, nogen har smidt et kanonslag. Vi er bare glade for, at egetræet og ikke kastanjetræet står tæt på huset, for kastanjerne er på størrelse med tennisbolde.
Med til havearbejde hører også at beskære sine appelsin og citrontræer – og høste frugterne - samt om vinteren at sikre, at de ikke får frost. Træerne blomstrer om foråret, men det tager næsten hele året, før frugterne er klar til at blive høstet. Man kan sagtens se træer med både modne frugter og blomster til næste års høst på en gang. Hvis appelsinerne fryser, sprænger væsken de små, saftige celler, og når appelsinen tør igen, bliver hele indmaden smattet. Og der kan godt være nattefrost. Silicon Valley er en af de få steder på hele jordkloden, hvor det kan lade sig gøre at dyrke kirsebær og appelsiner side om side. Kirsebærtræerne trives bedst med lige en lille smule nattefrost, og appelsinerne kan ikke tåle for megen. Vi har et par store presenninger som kastes over træerne, hvis udsigten er til en rigtig kold nat, og hvis det strækker sig i flere dage, giver vi dem også et par kæder julelys. Varmen fra pærerne er nok til at redde høsten, og det ser ret festligt ud.
Der er to skoler inden for haveanlæg. Den ene prioriterer at dyrke lokale vækster, som ikke behøver meget vand. De ovenfor nævnte egetræer opsuger i vintersæsonen alt det vand, de har brug for, og hvis de får vand resten af året, bliver de meget kedelige at se på og går i værste fald ud. Man kan derfor ikke plante noget under et egetræ, som kræver vanding. Redwoods har et specielt forhold til den lokale morgentåge, og er derudover meget gode til at suge vand ud af jorden. Man kan derfor heller ikke plante noget under en redwood. Andre lokale planter har et aktivt liv i regnsæsonen og går nærmest i dvale resten af året. Så nogen haver indeholder mange tørre, eksotiske græsser og planter med voksagtige blade, kaktusser og bare pletter.
Da bakterier har behov for et minimum af fugtighed for at trives, medfører det tørre klima, at det tager ufattelig lang tid for tørre græsser og voksagtige blade at formulde, og følgelig består de fleste haver af et meget, meget tyndt lag ”rodfilterjord”, man kan knap kalde det muld, over adobe. Gravning i adobe kræver det meste af året ikke en spade men en pickax (eller dynamit). Adobe er også betegnelsen for en mexicansk byggestil, kendetegnet blandt andet ved sine kalkede vægge. Adobesten er nemlig ikke brændte men bare soltørrede mursten (en blanding af adobeler, strå, vand og kokasse), og en kontinuerlig kalkning en forudsætning for, at huset ikke langsomt bliver til mudder (m.v.) igen; en skæbne der kunne komme til at overgå missionskirkerne fra den mexicanske periode.
De mere almindelige haver har en græsplæne, og det fordrer kunstvanding. En græsplæne laves populært sagt ved at fræse de øverste ti centimeter ler op med en havefræser, lægge vandrør ned, sprede noget til formålet indkøbt muld over, rulle fintmasket plastik-net ud for at beskytte mod muldvarpe og mosegrise og til sidst rulle græstørv over hele molevitten. Skulle man derfor på et eller andet tidspunkt få brug for at grave i sin græsplæne – vi har f.eks. under anvendelse af tidligere nævnte pickax lagt et drænrør fra tagrendens nedløb under plænen, så vandet ikke står og sopper lige ved siden af fundamentet – skal man ikke bare være påpasselig med ikke at grave et vandrør over, man kan også være nogenlunde sikker på, at eventuelle muldvarpe og mosegrise vil finde ud af, præcis hvor der er huller i plastik-nettet. Vi har således et par ubudne husdyr, der med militaristisk præcision lægger deres skud i en ret linje over hjørnet af græsplænen.
Når man nu har gang i havevandingen, kan man overveje, om man vil have en køkkenhave. Vi har alle mulige krydderurter, men mine forsøg med at dyrke tomater har normalt endt med, at hjortene spiser blomster og topskud. Vi prøver med blandet held at holde hjortene ude af baghaven. Forhaven har vi opgivet, for et hjortesikkert hegn skal være mindst 160 cm, og det pynter jo ikke.