Geografi

Location: 
California
Topic: 
Geografi

I Californien mødes den Nordamerikanske kontinentalplade med The Pacific, og dette møde er som bekendt noget rystende. Populært sagt prøver kanten af Nordamerika at skubbe sig mod nordvest ind under Stillehavet, og i denne proces høvles The Pacific Ridge op. Det er den bjergkam ud mod Stillehavet, der bl.a. former den halvø, der ender i San Francisco. Men hele San Francisco området er fyldt med mindre forkastninger, som går på kryds og tværs. Det sidste store jordskælv i 1989 var fra Sankt Andreas forkastningen, som også havde æren for forstyrrelserne i 1906. Der er lidt mere om jordskælv under Beredskab.

Fra vest mod øst er statens topografi først The Pacific Ridge bjergkammen, så en meget langstrakt dal der bl.a indeholder San Francisco Bay og Sonoma Valley, så endnu en bjergryg, dernæst Central Valley, og endelig Sierra Nevada, som mod syd slutter lidt nord for Los Angeles og mod nord fortsætter ind i Oregon. Sierra Nevada er rigtige bjerge med toppe oppe i over tre kilometers højde. Bjergkammene langs vandet og midt i staten er i sammenligning småting på 700-1000 meter. Men de er høje nok til, at det er en udfordring at bygge veje tværs over dem, og store dele af disse områder er derfor relativt uberørt natur dækket af skov eller chaparral, middelhøj spredt vegetation som i Middelhavsområdet også er kendt som maki.

Sierra Nevada fungerer som en naturlig barriere mellem Californiens og nabostaternes økosystemer, og da der på ”ydersiden” af Californien eksisterer mange insekter og patogener som kunne have meget negativ indvirkning på Californiens landbrugsproduktion, er myndighederne meget strikse med, hvad de lader komme ind i staten. Ved alle større bjergpas - såvel som i lufthavnene - er der derfor veterinærkontrol, og det er forbudt at føre kød, mælkeprodukter, frugt og grønt forbi disse kontroller; et forbud der bliver håndhævet meget strengt med bl.a. sporhunde i lufthavnenes ankomsthaller.

Vest for Pacific Ridge, hvor luften tvinges op over den første bjergkam, er der meget skyet en stor del af året. Når det meste af fugtigheden er blevet afleveret på vestsiden, kommer kanten af skyerne rullende hen over bjergkammen, hvor den varmere luft over land som regel når at opløse dem - i det mindste når solen har fået lidt magt op ad dagen. Denne kombination af kølige nætter og solrige dage gør området omkring San Francisco Bay vejrmæssigt ideelt for beboelse. Kommer man over næste bjergkam ind i Central Valley, som ikke når at køle af om natten, kan det let være over 40C om sommeren.

I statens sydlige del har man det omvendte fænomen. Tør luft ligger inde over land bag de første bjergkamme, og når forskelle i ufttrykket tvinger denne luft ud mod havet, opstår de berygtede Santa Ana vinde. De smalle dale får vindstyrken op i stormstyrke, og når meget luft tvinges sammen på lidt plads bliver den opvarmet, så temperaturerne kan nå op over 60C under disse forhold. Kombineret med det meget tørre klima kan vegetationen selvantænde, og alle Californiske brandkorps frygter wild fires under Santa Ana vindforhold.

Generelt regner det ikke mellem maj og oktober. Regn kommer normalt i form af stormsystemer, der ruller ned fra bugten ved Alaska. Så mønsteret er masser af regn i nogle få dage, så opklaring og normalt fint vejr, så kommer den næste front. I bjergene kan det betyde to meter sne i løbet af en weekend. Samme sne leverer - når den smelter - stort set al det vand, Californiens lavere liggende dele bruger gennem den tørre sommer.

Når det regner om vinteren og foråret, samler der sig en masse vand på bjergskråningerne i Pacific Ridge. Om sommeren ligger mange vandløb tørre hen, og i de bymæssige områder er de fleste henlagt i betonkanaler af betydelige dimensioner – ofte med meget anvendelige cykelruter på de om sommeren tørre ”bredder”.